AIKIDO VEJEN

Aikido er:

  • Glæde i et stærkt fællesskab
  • Selvforsvar og konfliktløsning. Vi træner evnen til at sætte konstruktive grænser - fysisk og mentalt
  • Opmærksomhed, koncentration og fokus
  • Højnet evne til at kunne håndtere pres
  • Frisættelse af ophobet energi og stress
  • Smidighed og styrke
  • Grounding, balance og yndefuldhed
  • Meditation i bevægelse
  • Personlig udvikling
  • Vedholdenhed og dedikation, en "Vej", en måde at være i livet på

At træne Aikido er sjældent noget man gør for en kortere tid eller for at nå et bestemt mål. Aikido har mere at give, end man umiddelbart har fantasi til at foretille sig...

Aikido er selvforsvarsteknikker.

Vi træner dem, indtil de sidder på vores rygrad.

Det er teknikker med et stort kraftpotentiale.

Hensigten er at afvæbne et angreb og en konflikt med den mindst mulige kraft og uden at angriberen kommer til skade.

Selvforsvarsasspektet i træningen rækker ud over det fysiske aspekt.

Træningen sigter mod at du skal kunne forsvare dig mod et korporligt angreb, samtidigt med at den opøver din evne til at være og forblive rolig, nærværende, positiv og i harmoni med dig selv og andre Også i krævende situationer med ydre pres...

Du kan bruge disse kvaliteter til at forebygge at eventuelle konflikter overhovedet opstår eller eskalerer. Vi træner på denne måde hen mod ægte tryghed og overskud til omsorg for andre.

Bevægelserne i aikido er graciøse. Ved første blik virker de mystiske, og de er svære at udføre rigtigt!

Hver gang det lykkes at udføre en teknik bedre end tidligere, er det en fantastisk fornemmelse.

Vi forsøger altid at bevare en nybegynders sind, med ydmyghed og bevidsthed om, at det kan blive endnu bedre...

Med en omskrivning af præsident Kennedy's ord om Apollo rumprogrammet;

" Vi træner ikke Aikido, fordi det er let,

men fordi det er svært "

Paradokset er... at det netop er fordi, det er svært, at det bliver ved med at være udfordrende og givende at træne Aikido!

Du kan altid udvikle dig, og det svære er roden til det nemme!

Aikido er på den måde en rejse, en "vej" - og for mange en livsstil, med mange gaver at give til dem som vælger at dedikere sig.

Træningen er sund for din krop, styrker og strækker dine sener og indeholder en vis grad af konditions- og styrketræning.

Aikido er for mange en oase i en stresset hverdag, hvor de finder glæde og ro ved at træne sammen i et fællseskab uden konkurrence. Et fællesskab hvor man støtter hinanden og hygger sig sammen.

Træningen af teknikker med en partner er som et termometer.

Du får større sikkerhed og kontrol over din krops bevægelser og opmærksomhed på indre spændinger og blokeringer, som forhindrer dig i at udføre teknikkerne optimalt. Gennem denne opmærksomhed kan du hurtigt, eller mere stille og roligt, opløse spændingerne og frisætte energi, som kan have været fastlåst.

Aikido træningen er en form for meditation i bevægelse.

Et sted hvor du kan fordybe din evne til at være nærværende og grounded, via den koncentrationsevne og centrering som teknikkerne opøver dig i.

Mandag, Tirsdag & Torsdag kl. 20:00-21:30

Østbanegade 55, st., 2100 KBH Ø

Morten 5031 2124 - Kathrine 3121 0357